top of page

Præstationspres i en præstationskultur

Når 'gøren' overskygger 'væren'

I vores moderne samfund oplever mange et konstant pres for at præstere, optimere og effektivisere. Du kender måske følelsen: den evindelige jagt på perfektion, "12-tals-mentaliteten", overbebyrdede kalendere og følelsen af aldrig at kunne slå til. 

Dette præstationspres kan ramme os alle – fra ambitiøse studerende til karrierefokuserede medarbejdere og travle familieforældre. Under overfladen lurer en usund perfektionisme, hvor selvværdet bindes op på konstante præstationer og resultater.

Præstationspres er forbundet med prestige i vores kultur

Vi skal være en god partner, en god kollega, vi skal være de perfekte forældre, vi skal arbejde meget, vi skal arbejde effektivt, vi skal tage en uddannelse, vi skal have høje karakterer, vi skal have høje lønninger.... Det giver næsten helt åndenød med alle de ting, vi skal præstere i vores kultur. Perfektion er det, vi stræber efter, men perfektion er umuligt at opnå.

Hvis du kan mærke, at presset sniger sig ind i din hverdag, og du har umuligt høje forventninger til dig selv, så har jeg en udfordring til dig i videoen.

Når presset bliver for stort

Et vedvarende præstationspres kan have alvorlige konsekvenser:

  • Udbrændthed og kronisk træthed

  • Angst og uro

  • Følelser af utilstrækkelighed

  • Stress og søvnproblemer

  • Nedsat livskvalitet og glædesløshed

En anden vej er mulig

I terapien arbejder vi sammen om at:

  • Identificere og udfordre din indre kritiker

  • Skelne mellem sunde ambitioner og usundt perfektionisme

  • Genopdage værdien af at "være" fremfor altid at "gøre"

  • Skabe balance mellem præstation og restitution

  • Udvikle et selvværd, der ikke afhænger af konstante resultater

Gennem terapien kan vi arbejde hen imod et liv med mindre præstationspres, hvor du gradvist lærer at værdsætte dig selv på dine egne præmisser. Målet er at finde en bedre balance, hvor du kan fokusere mere på det, der virkelig giver mening for dig, uden at være styret af det konstante behov for at bevise dit værd.

Lad os sammen udforske, hvordan du kan skrue ned for det overflødige og op for det, der i virkeligheden giver mening og værdi i dit liv. 
 

Kontakt mig i for en indledende samtale om præstationspres og få støtte til at finde et sundt forhold til dine ambitioner - både i Svendborg eller online.

Præstationspres og perfektionisme hænger ofte sammen

Perfektionisme er en måde at bevare en form for kontrol på. Det kan være positivt at have kontrol i nogle situationer, men det kan tage overhånd, når du stræber efter krav, som er uopnåelige.

Perfektionisme er i virkeligheden en forsvarsmekanisme, der tjener det formål at holde noget, som er ubehageligt 'i skak,'. Det er derfor spændende - og vigtigt - at se på, hvad ens perfektionisme i virkeligheden handler om. 

Mød Kristine

Psykoterapeut MPF

Mit fokus er at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor vi sammen kan bearbejde dine oplevelser og relationer og opbygger de nødvendige færdigheder, så du kan skabe et liv med ro og balance.

 

Jeg tror på, at vi alle har ressourcer til forandring og vækst. Det er ikke kun vigtigt at forstå udfordringer, men også at styrke dine iboende ressourcer, så du kan skabe varige forandringer og leve et liv, der er i tråd med dine værdier.

Jeg har klinik i Svendborg og vil glæde mig til at tage i mod dig. 

Psykoterapeut Kristine Wiinberg

Book gratis uforpligtende samtale

i min klinik i Svendborg eller online

Har du spørgsmål eller ønsker du at starte et terapiforløb?

Jeg tilbyder en gratis, uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan undersøge, om psykoterapi er det rette for dig, og om vi har kemi, da det er vigtigt, at du føler sig i trygge og kompetente hænder. 


Terapien kan foregå i min klinik i Svendborg eller online, som det passer dig bedst.


Når du kontakter mig via formularen, svarer jeg tilbage inden for 24 timer på din mail. Du er også velkommen til at sende en sms på 42 83 87 58.

Tag kontakt allerede i dag

“Sammen fik vi øje på, at min stræben efter perfektionisme og succes var strategier og ikke en sund eller holdbar levevej”

Klara

bottom of page